Valgplakater har overskredet sidste salgsdato

Flere politikere overholder ikke loven. En række valgplakater hænger rundt omkring, selv om loven dikterer, at de skulle være pillet ned.

24092011ValgplakatSteenGade.jpg

Op til folketingsvalget kæmpede politikerne om de bedste lygtepæle her i landsdelen. Men efter valget er arbejdsiveren pludselig forsvundet hos flere af politikerne. En række steder i det midt- og vestjyske hænger der stadig valgplakater. Også selv om politikerne netop selv har lavet love for den slags.

Reglerne på området lyder således ifølge Indenrigsministeriet:

"Valgplakaterne og de midler, som har været brugt til ophængningen (snore, strips, spyd mv.) skal være taget ned igen ved døgnets afslutning senest otte dage efter valgdagen."

På mandag går kommunerne i gang med at pille plakaterne ned, og så koster det politikerne 40 kr pr. plakat, som kommunernes folk fjerner.