Vaks borger snuppede drenge med narko

Vaks borger snuppede drenge med narko

Takket være en handlekraftig borger fra Ulfborg, kunne politiet torsdag aften anholde to unge mænd for besiddelse af narkotika.

Torsdag aften kunne politiet anholde to unge mænd i Ulfborg og sigte dem for besiddelse af narkotika. Kort forinden havde politiet modtaget et opkald fra en borger, der havde set de unge mænd gemme en plasticpose i et budskads og efterfølgende køre væk. Borgeren havde ikke tøvet længe - han havde fundet posen, konstateret at indholdet var narkotika, skrevet registreringsnummeret på bilen ned og kontaktet politiet. Den handling høster nu ros fra lokalpolitiet i Holstebro.

- Det er super godt arbejde! Det  er dejligt at have så vakse borgere. Så bliver politiarbejdet nemt, sige vicepolitikommissær Lillian Jensen.    

Posen indholdt 100 gram amfetamin, og de to mænd på henholdsvis 20 og 19 år er nu sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Den ene skal fredag fremstilles i grundlovsforhør. Han er i forvejen kendt af politiet.