Væltet omkuld på cykel og frarøvet iPhone

En ung kvinde fra Holstebro blev ved 22.40-tiden tirsdag aften væltet omkuld på sin cykel og frarøvet sin iPhone.

Da en ung kvinde fra Holstebro tirsdag aften var på vej over til en ven, blev hun væltet omkuld af en ung mand, der stjal hendes iPhone 5. Hændelsen skete klokken 22.40 på Struervej i Holstebro. Den unge kvinde kom cyklende af vejen, og lægger mærke til en ung mand på den modsatte side af vejen.

- Han kører efter hende, og kommer op på siden af hende, hvor han kører ind i hende, så hun vælter ned i et buskads. Han hiver i hendes høretelefoner, hvor der sidder en iPhone 5 i enden, som han stjæler fra hende og kører væk på sin cykel, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Fandt selv telefonen igen

Efter overfaldet kommer den unge kvinde på benene igen og cykler videre. På Rendsborggade finder kvinden selv sin telefon igen, men med en smadret skærm. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget i området omkring Struervej og Rendsborggade tirsdag aften mellem 22.30 og 23.00.

Den unge gerningsmand beskrives som20-25 årMellemøstlig udseende190 cm højKort, mørkt hårSpinkel af bygning.Han havde en grøn jakke med pelskrave og hvide mærker på ærmerne, og så kørte han på en cykel uden lys.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.