Vækst i Dantherm

Skive virksomheden Dantherm er klar med et positivt årsregnskab.

Dantherm-1.jpg

En omsætning på hele 550 millioner kroner i 2011. Sådan lyder det i dag godkendte årsregnskab fra Dantherm. Virksomhedens overskud svarer til en vækst på hele 18 procent, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2010.

- Den positive udvikling i Dantherm er fortsat i 2011 med vækst inden for begge forretningsområder, og en stigning i EBIT-marginen til godt 4 procent. De strategiske aktiviteter er fortsat i 2011 og bidrager til forventningerne om øget vækst fremadrettet, lyder det i en pressemeddelse fra koncernchef Torben Duer.

Årsrapporten viser også, at drifteresultatet blev på 22,5 millioner kroner, hvilket er godt 15 millioner over driftsresultatet i 2010. Men ifølge virksomheden er væksten ikke slut endnu. Dantherm forventer, at 2012 også vil blive et år med fremdrift, og regner med, at de igen til næste år kan opnå fremgang i både omsætning og driftsresultat i forhold til 2011-tallene.