Væbnet røveri mod tankstation opklaret

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand til et væbnet røveri mod Q8 i Ringkøbing.

20131113_roeveriQ8.jpg

Tirsdag eftermiddag anholdt og sigtede politiet i Ringkøbing en 15-årig dreng for det væbnede røveri mod Q8 på Herningvej i Ringkøbing torsdag den 7. november.

- Det er hjælp fra vidner, der har hjulpet os til at kunne anholde drengen, siger Mette Bundgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Under røveriet blev ekspedienten truet med en kniv, mens røveren råbte "Alle pengene, alle pengene."

Den 15-årige er ikke tidligere kendt for lignende forbrydelser. På grund af hans unge alder er han overdraget til de sociale myndigheder.

17-årig sigtet for medvirkenUdover den 15-årige er en 17-årig dreng også anholdt røveriet. Han var ikke med inde i butikken, men er sigtet for medvirken til røveriet. Politiet forventer, at der har været flere medvirkende til røveriet.

- Der kommer nok flere anholdelser i den her sag, siger Mette Bundgaard.

TV Midtvest bragte dette indslag om røveriet:

0:42
I aftes begik en maskeret mand røveri mod Q8 på Herningvej i Ringkøbing