Væbnet røveri i Tarm

En ukendt gerningsmand slap af sted med kontanter, da han søndag aften begik et væbnet røveri i Tarm.

Med et slagvåben i hånden begik en mand søndag aften røveri mod brugsen i Tarm.

Klokken 20.40 kom han ind i butikken, hvor han truede ekspedienten til at udlevere kontanter.Efterfølgende stak han af fra stedet i det, der formentlig har været en ældre Seat Toledo i rød.

Manden er ca. 170 cm høj. Han var iklædt en lys hættetrøje med store tern, mørke bukser, lyse sko, et ternet partizan-tørklæde og store solbriller. Slagvåbnet har formentlig været en krydsnøgle.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har en medgerningsmand sandsynligvis ventet i bilen under røveriet.