Våd Skt.Hans afløses af sol og blæst

Ferie-vejr med temperaturer på det jævne

En frisk dukkert ved havet er en af lørdagens muligheder

Det blev en våd Skt.Hans de fleste steder i Midt- og Vestjylland. Men den første lørdag i skolernes sommerferie byder på tørt og blæsende vejr med muligheder for lidt sol.

I følge DMI`s regionale vejrudsigt, er der udsigt til lidt eller stedvis nogen sol de fleste steder i landsdelen. Dog vil der i den sydlige del af området være risiko for byger.

Temperaturerne kommer op på mellem 15 og 18 grader og vinden bliver led til frisk vind fra sydvest og vest. Ved vestkysten stedvis op til hård vind.

I aften og i nat vekslende skydække og tørt. Men til natten, især i den nordlige del, spredte byger.

Temperaturer i nat mellem 10 og 15 grader. Vinden vil fortsat være let til frisk fra sydvest, ved Vestkysten op til hård vind.