V vil diskutere regionerne

Venstres Kristian Pihl Lorentzen er ikke afvisende overfor at afskaffe regionerne efter Gallup-måling, der viser at befolkningen vil af med dem.

160211RegionMidtjylland.jpg

De Konservative har gennem længere tid talt for at nedlægge regionerne, og i dagens udgave af Berlingske Tidende glæder politisk ordfører, Carina Christensen sig over den seneste Gallup-måling, der nu viser, at 58 procent af danskerne enige eller overvejende enige i, at regionerne skal nedlægges.

V åbner for debat

Indtil nu har Venstre bakket op om strukturen med de fem regioner, men med de nye målinger ulmer det nu også i Venstre med røster, der stiller spørgsmålstegn ved regionernes eksistensberettigelse.

- Jeg mener tiden er inde til at evaluere kommunalreformen. Det er jo ikke givet at det skal se ud som det gør i al evighed. Nu har vi erfaringer og vi ved at der er stor forskel på hvor effektivt regionerne løser opgaven, og derfor er tiden inde til at kigge på det her med friske øjne, siger Kristian Pihl Lorentsen til TV/MidtVest.

Statens skal overtage

Ifølge Gallups måling, så mener 70 procent af de adspurgte, at hvis regionerne nedlægges så skal deres opgaver skal overtages af staten.

Se reporter Jan Ebbesens interview med Venstres Kristian Pihl Lorentzen her

0:57

2:13
Stik imod partiets officielle kurs taler flere Venstre-folk nu åbent om at afskaffe regionerne.