Utzon tag i Herning skal bevares

Utzon tag i Herning skal bevares

Det arkitekt tegnede tag på en Uno-X tankstation i Herning må ikke rives ned. Det har byplanudvalget i Herning bestemt.

Byplanudvalget i Herning kommune vil bevare taget på Uno-X stationen i Poulsgade i Herning, tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Jørn Utzon.

Derfor får Uno-X ikke lov til at rive taget ned, som virksomheden ellers har ønsket det, fordi det ikke længere egner sig som overdækning på tankstationen.

Byplanudvalget har drøftet sagen på et møde i dag. Og et enstemmigt udvalg mener at Utzon-taget er bevaringsværdigt.

- Vi mener bygningen, og Utzon-taget, har stor betydning og symbol værdi for Herning. Taget kan derfor ikke flyttes til en anden lokalitet, som det ellers blev foreslået af Uno-X, siger formanden for udvalget Ulrik Hyldgaard, Venstre.

Byplanudvalget varsler i den forbindelse en ændring af lokalplanen for området så taget, i samspil med bygningen, kan bevares for eftertiden:

00:13 Luk video

Kommunen går samtidig i dialog med Uno-X, så der kan findes en holdbar løsning på den omstridte sag.

Blandt andet vil kommunen forsøge at imødekomme virksomhedens ønske om at drive restaurant i bygningen, slutter Ulrik Hyldgaard.