Uskyldigt offer: Vildt skræmmende

Politiet er overbevist om, at gerningsmændene ved en fejl gik efter det forkerte hus.

121110_Molotov.jpg

Jeanette Dahl Jepsen fra Holstebro blev tidligt fredag morgen et uskyldigt offer i et kriminelt opgør - heldigvis uden at komme til skade.

Ukendte gerningsmænd kastede flere molotovcocktails mod hendes lejlighed på Lemvigvej, mens hun lå og sov. Hun hørte ikke selv, at der blev kastet flasker med benzin mod huset og blev først klar over, at der var noget galt, da hun blev vækket af politiet.

- Det er vildt skræmmende, og jeg er meget rystet. Heldigvis har jeg fået besøg af en veninde, så jeg ikke skal være alene, fortæller Jeanette Dahl Jepsen.

Gerningsmændene valgte det forkerte hus

Politiet er overbeviste om, at angrebet ikke var rettet mod den unge kvinde. Ordensmagten har en teori om, at gerningsmændene gik efter en person med tilknytning til rockermiljøet, der bor i området - og kom til at vælge en forkert adresse.

Ingen personer kan til skade ved attentatet , og der skete heller ikke skader på huset - bortset fra lidt sodskade, men politiet ser på sagen med stor alvor. Det kunne være gået meget galt, hvis de to til tre molotovcocktails var gået gennem vinduerne til Jeanette Dahl Jepsens lejlighed.

Jeanette Dahl Jepsen om sin reaktion, da hun blev orienteret af politiet: