Uro på to asylcentre i Thy

To yngre mænd anholdt efter uroligheder på to forskellige asylcentre

Uroligheder i bl.a. teltlejren ved Beredskabscentret i Thisted, førte i nat til anholdelse af to asylansøgere.
Uroligheder i bl.a. teltlejren ved Beredskabscentret i Thisted, førte i nat til anholdelse af to asylansøgere.

Politiet måtte i nat skride til anholdelse af et par yngre mænd efter uroligheder på to forskellige asylcentre i Thy-området.

Ifølge Nordjyske.dk blev politiet lidt før midnat kaldt til asylcentret i Vigsø, hvor flere mænd angiveligt var kommet i klammeri. 

Fremme på stedet kunne politiet konstateret, at de stridende parter var faldet til ro. En 26-årig asylsøger blev dog udpeget som en af urostifterne, og anholdt af politiet.

Et par timer senere opstod der atter uroligheder i et asylcenter. Denne gang i teltlejren ved Beredskabscentret i Thisted, hvor en gruppe mænd var havnet i et mindre slagsmål.

Også her var der faldet ro over gemytterne da politiet nåede frem. En 15-årig dreng blev udpeget som en af dem der havde startet balladen og anholdt.

Hverken drengen eller den 26-årige mand bliver sigtet, oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske.dk