Urban Jürgensen-ur ryger på auktion

Det er ikke lykkedes politiet at finde ejeren af et sjældent og særdeles kostbart ur

udojurgensurweb.jpg

Det er håndlavet, og det tager et år at fremstille det. Og så er det af 18 karats guld. Pris: mellem 150.000 - 200.000 kroner, hvis det skal laves i dag.

Der er tale om det sjældne Urban Jürgensen ur, som i oktober blev fundet i en daglivarebutik i Struer.

Politiet lagde det i en skuffe, og da ingen henvendte sig angående uret, var det på vej på genbrugspladsen.

For en sikkerheds skyld fik politiet en urmager til at vurdere det. Da gik det op for ordensmagten, hvad det var de havde haft liggende i skuffen. Nu skal det videre.

- Det er ikke lykkedes at finde en ejer til uret, derfor ryger det nu på auktion, fortæller Jørgen Lageri, fra politiet i Struer.

TV MIDTVEST har tidligere sendt dette indslag om uret.

1:46
Politiet i Struer opdagede at et ur som blev indleveret som hittegods er 200.000 kroner værd.