Uopmærksomhed skyld i ulykke

Politiet mener, at det var uopmærksomhed, der var skyld i, at en personbil søndag eftermiddag kørte ind i et hus. To personer er hårdt kvæstet.

Politi.dk logo 2.jpg

Et hus på Ringkøbingvej 13 vest for Holstebro fik søndag eftermiddag ubudne gæster. En personbil kørte ind i huset. Den 41-årige kvindelige fører af bilen og hendes 80-årige mor har i følge vagtlederen ved Holstebro Politi begge brækket ryggen og er indlagt på sygehuset i Herning.To beboere i huset var hjemme i huset, og en gravid kvinde blev også kørt til sygehuset for at blive undersøgt. Ifølge politiet blev hun ved påkørslen af huset ramt af nogle mursten. Politiets undersøgelser tyder på, at det var uopmærksomhed, der var skyld i ulykken. Bilen er formentligt kommet ud i rabatten og er herefter endt i huset.