United-legende: FCM har 1-2 procent chance

Ole Gunnar Solskjær levner ikke FC Midtjylland mange chancer i Europa League-opgøret mod Manchester United.

Ole Gunnar Solskjær
Foto: FCM TV

- FC Midtjylland har måske en eller to procent chance for at gå videre. Men der er dog en chance, lyder det fra Manchester United-legenden Ole Gunnar Solskjær i et interview med FCM TV.

På torsdag kommer FC Midtjylland på en svær opgave, når de hjemme tager imod Manchester United i det første af to opgør i 1/16-finalen i Europa League.

Bookmakernes odds er i bund og den tidligere Manchester United-angriber Ole Gunnar Solskjær, der i 1999 sendte Champions League-trofæet til Manchester med overtidsscoringen til 2-1 i finalen mod Bayern München har heller ikke den store fidus til midtjyderne. 

I interviewet med FCM TV siger han blandt andet, at han naturligvis håber på en sejr til Manchester United. Alligevel opfordrer han FCM-spillerne til at tro på miraklet.

- Det bliver hårdt. Det bliver svært. Spillerne skal ud og give alt, hvad de har. Og så er det vigtigt, at de ikke tager til Old Trafford for at være tilskuere eller turister. For nogle klubber kommer til Old Trafford uden tro på tingene, og lige pludselig er de bagude 3-0, 4-0 og så ender de med at tabe 5-0, siger Ole Gunnar Solskjær.

Du kan se hele interviewet med Ole Gunnar Solskjær på FCM TV her: