Unimerco solgt for 1,44 mia. kr.

Det japanske koncern Kyocera overtager Unimerco Group A/S og alle tilhørende selskaber 11. juli 2011.

Værktøjsfirmaet Unimerco sendte for kort tid siden en opsigtsvækkende pressemeddelelse ud: Virksomheden er blevet solgt for ikke mindre end 1,44 milliarder kroner til en europæisk del af en Japansk koncern.

Globalisering er årsagen

- Når vi har besluttet at sælge nu, så skyldes det først og fremmest hensynet til en hurtigere globalisering. Vores store internationale kunder kræver vores tilstedeværelse stadig flere steder, og vi har ikke den fornødne ledelseskapacitet til flere sideløbende etableringer. Vi har heller ikke overalt en etableret kundemasse, som fra begyndelsen kan retfærdiggøre de store investeringer. Det kan Kyocera bringe os. Endelig så er vi for mit eget vedkommende nødt til at imødese et generationsskifte i løbet af et par år eller tre, udtaler administrerende direktør, Kenneth Iversen i pressemeddelelsen.

Det er Kyocera Fineceramics GmbH i Esslingen i Tyskland, der har købt Unimerco. Virksomheden er en del af den japanske koncern Kyocera, og salget indebærer at Unimerco ændrer navn til Kyocera Unimerco og fortsætter som en selvstændig global koncern i Kyocera-gruppen.

Medarbejdere fortsætter

Både ledelsen og alle medarbejdere i Unimerco fortsætter i det nye selskab. For Unimerco medfører ejerskiftet blandt andet et større produktprogram og flere medarbejdere.

I løbet af kort tid vil organisationen dog få et japansk islæt i både produktions- og økonomifunktioner, ligesom der vil være en japansk vice president med arbejdssted i hovedsædet i Sunds.

Supplerer hinandens forretningsområder godt

Kyocera er geografisk stærk i blandt andet Japan, Sydkorea, Asien og det sydlige Europa, mens Unimerco har opbygget en stærk position i blandt andet Skandinavien og Nordeuropa. Begge koncerner er godt repræsenteret i USA, og med oprettelsen af et produktionsselskab i Kina har Unimerco de seneste år udbygget sin position på det vigtige asiatiske vækstmarked.

Se adm. direktør for Unimerco, Kenneth Iversen, forklare, hvorfor han har valgt at sælge virksomheden til den japanske koncern:

04:33 Luk video

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se interview med Torben Henriksen, Direktør for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande:

01:33 Luk video

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se interview med Torben Henriksen, Direktør for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande:

01:33 Luk video