Unge vil gøre en forskel

Søgningen til de videregående uddannelser i det midt- og vestjyske afspejler, at unge vil have jobs, hvor de gør en forskel. De vil også gerne uddannes lokalt.

travlhed-hospital,personale 150713_0.jpg

VIA University College har netop opgjort tallene for søgningerne til deres videregående uddannelser.Ligesom på landsplan afspejler tallene, at sygeplejerske-uddannelserne er topscorere.

Sygeplejersker hitter

På landsplan er søgningen til uddannelse som sygeplejerske steget med 23 procent.Men her i landsdelen er den markant højere.

Thisted i top

Thisted topper med en stigning på 62 procent. Herefter følger Viborg med 40,8 procent. Holstebro ligger også over gennemsnittet med 27,4 procent i stigning. I Aarhus er interessen kun steget med 18,2 procent.

- Det er et bevis på at de unge nu også søger ind på uddannelserne i lokalområderne og ikke kun i storbyerne København og Aarhus, vurderer Kiri Kesby , VIA University College.

At netop sygeplejerskeuddannelsen er så populær skyldes ifølge Kiri Kesby flere ting: 

- Det er et fag, hvor man 'kan gøre en forskel'- Der er under uddannelsen en god vekslen mellem teori og øvelser på skolen og praktik 'ude i virkeligheden' - også i udlandet - Der er mulighed for mange forskellige job - bl.a. i udlandet- Ledigheden blandt sygeplejersker er nu meget lav - i modsætning til for bare 1-2 år siden