Tværpolitisk Ungdomshus åbnet i Viborg: Unge skal opfordres til at stemme

Politiske ungdomsorganisationer fra venstrefløjen til højrefløjen bag nyt ungdomshus. Sammen vil de ha' flere unge til at engagere sig i politik.

Jacob Isager Hansen er formand for Viborgs Tværpolitiske Ungdomshus, der åbnede i dag.
Jacob Isager Hansen er formand for Viborgs Tværpolitiske Ungdomshus, der åbnede i dag.
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Otte politiske ungdomsorganisationer fra venstrefløjen til højrefløjen er måske nok uenige om mange ting politisk. Men alligevel har de nu slået pjalterne sammen i Viborgs nye tværpolitiske ungdomshus, der slog dørene på for første gang i dag.

- Jeg er stolt. Jeg synes, det er skide sejt, og det har involveret rigtig mange mennesker, så jeg er så taknemmelig.

Sådan lød det på åbningsdagen fra Jacob Isager Hansen, der nu kan kalde sig formand for Viborgs Tværpolitiske Ungdomshus.

Det bliver da også et af Danmarks største samarbejder i ungdomspolitik. Noget, som Viborg Kommune gerne har villet bakke op om og derfor har bevilget økonomisk støtte til huset, der åbnede i dag. Huset skal styrke det ungdomspolitiske miljø og få flere unge til stemme.

- Vi ser flere og flere unge, som ikke synes, det er naturligt at stemme og engagere sig i demokratiet. Så det, at man får samling på det her, og at de forhåbentlig kan få det rigtig sjovt og spændende, det synes jeg er rigtig vigtigt. Og jeg håber, at det kommer til at betyde, at der er flere, der får lyst til at stemme og engagere sig politisk, sagde formanden for kultur- og fritidsudvalget i Viborg Kommune, Mads Panny (S) ved åbningen.

Støtten fra Viborg Kommune beløber sig til cirka 100.000 kroner årligt.