Unge risikerer bøder i nattelivet

Unge under 18 år hører ikke hjemme i nattelivet, mener politiet, som nu skærper reglerne.

131212_Oel.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi går nu til kamp mod unge under 18 år, der drikker alkohol på værtshuse og diskoteker.

Politiet vil i fremtiden give bøder til de unge under 18, der nyder alkohol på restaurationerne. Tidligere blev der kun givet bøder til restauratøren og tjeneren, men politiet har i samarbejde med de lokale bevillingsnævn besluttet at skærpe kursen.

- Udskænkning til unge under 18 år har været et problem i flere år. Og for at eliminere problemet mener vi, at den der tager initiativet til den ulovlige udskænkning også skal straffes, siger politifuldmægtig Torben Aasborg.

Han understreger, at det på ingen måde fratager restauratørerne ansvaret, at politiet nu også vil straffe de unge.

Ingen under 18 år efter klokken 24 

Ændringen gælder i alle 11 kommuner i Midt- og Vestjyllands Politikreds, og første gang de overtræder reglerne, vil de unge få en bøde på 500 kroner. Tjeneren skal af med 1000 kroner, og restauratøren/bestyrelsen får en bøde på 2000 kroner.

Reglerne for udstedelse af alkoholbevillinger er også blevet skærpet. Nu står der direkte i bevillingen, at unge under 18 år ikke må være på stedet efter klokken 24.

 

Derfor skal de unge også have bøder - interview med politifuldmægtig Torben Aasborg:

1:23
Unge boeder

2:09
Det koster nu 500 kroner i bøde, hvis unge under 18 år køber alkohol i nattelivet. Kun retfærdigt, siger restauratørforeningen i Holstebro.