Kan du gætte, hvad der er helt særligt ved dette valgsted?

Unge fra Ikast-Brande Gymnasium hjælper til med, at valget forløber uden problemer.

Elever fra Ikast-Brande Gymnasium har ansøgt om at få lov til at hjælpe ved valget.
Elever fra Ikast-Brande Gymnasium har ansøgt om at få lov til at hjælpe ved valget.
Foto: Gustav Houe Dall

Skal man stemme i Ikast-Brande Kommune, er der stor mulighed for, at det er en gymnasieelev, der styrer slagets gang - sådan da. I Sportscenter Ikast står 17 juniortilfordordnede nemlig klar til at hjælpe kommunens vælgere lige fra aflevering af valgseddel, til valgkortet skal smides i den rigtige boks. 

Det er unge fra Ikast-Brande Gymnasium, der har fået muligheden for at komme med bag kulissen, når valget i dag løber af stablen. Eleverne har haft mulighed for at ansøge om at hjælpe til - i alt står 31 unge elever klar rundt om i Ikast-Brande Kommune, som har etableret muligheden muligheden for de ugne i samarbejde med Ikast-Brande Gymnasium.

En af dem er Laura Olivia Kristensen, der til dagligt har samfundsfag på A-niveau. Netop derfor er hun særlig glad for tjansen ved kommunal- og regionsrådsvalget. 

- I og med vi har samfundsfag på højt i niveau i gymnasiet, så synes jeg faktisk, at vi har ret godt styr på selve valget. Det er en kanon god mulighed at få, siger Laura Olivia Kristensen. 

I løbet af dagen forventes det, at omkring 9000 vælger vil lægge vejen forbi Sportscentret i Ikast. Til at hjælpe med står masser af unge gymnasieelever klar.
I løbet af dagen forventes det, at omkring 9000 vælger vil lægge vejen forbi Sportscentret i Ikast. Til at hjælpe med står masser af unge gymnasieelever klar.
Foto: Gustav Houe Dall

Stort ansvar 

Sammen med politiske kandidater, partimedlemmer og administrative folk fra kommunen har de unge juniortilforordnede et stort ansvar. I løbet af dagen forventes det, at omkring 9000 vælger vil lægge vejen forbi Sportscentret i Ikast, og alle deres stemmer skal de unge hjælpe med at optælle i aften, så deres indsats bliver i sidste ende udslagsgivende for valgets udfald. 

Emilie Zobbe Krogh hjælper også til. For første skal hun sætte sit kryds ved et valg, og det har været noget af en udfordringer at finde rundt i den politiske jungle. Heldigvis har teknologien hjulpet hende på vej.

- Jeg synes, det var svært at finde ud af, hvor jeg skulle sætte mit kryds, men så tog jeg nogle tests, og de sagde alle det samme, siger Emilie Zobbe Krogh. 

Det største ryk-ind i Ikast af vælgere forventes at ske mellem kl. 16-18.

Se reportagen fra Ikast Sportscenter, da TV MIDTVEST var på besøg tidligere i eftermiddag.