Unge indvandrere frygter familien

Vold og trusler på livet fra fædre, onkler eller fætre får nogle unge indvandrere til at frygte deres familie. De såkaldte æresrelaterede sager får stort fokus i kommuner og hos politiet.

JASMIN001.jpg

En 16-årige pige fra Herning med kurdisk baggrund er gået under jorden. Hun er blevet truet på livet af sine fætre og også truet af sin far og onkel.

Hendes kurdiske familie, som hun ind til for nylig boede hos i Herning, mener nemlig, at hun kaster skam over familien, blandt andet fordi hun som 12-årig blev voldtaget af tre mænd under en ferie i Tyrkiet.

Pigen frygter, at hendes familie gør alvor af dødstruslen, hvis hun viser sig derhjemme. Men måske er dødstruslen og familien hårde væremåde over for deres datter, blot et udtryk for vrede, som man kan finde på at udtrykke det i andre kulturer. Men pigen er i tvivl - og bange. Hør interviev med pigen herunder.

Denne sag er langt fra enestående. For politiet er det vigtigt, at forstå disse konflikter og tage dem alvorligt. For det er fatalt, hvis en dødstrussel bliver fulgt op med handling, som det skete i 2002 i Næstved og 2005 i Slagelse. Derfor har politiet særlige kontaktpersoner i alle kommuner, så disse sager ikke bliver overset.

I Herning Kommune, hvor pigen kommer fra, arbejder fire medarbejdere målrettet med disse konflikter i familier med andre kulturer. Målet er, at få familierne til at forstå forskellene mellem dansk kultur og familiens oprindelige kultur og hvorfor trusler om vold og drab opfattes meget bogstaveligt set med danske øjne.

Hør den 16-årige pige fortælle, hvorfor hun frygter sin familie og er gået under jorden:

Her fortæller Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi, hvad de gør for at undgå at kultur-konflikter ender med æresdrab:

Farwha Nielsen er selv født i Afghanistan. Hun er cand. mag. og har specialiseret sig i at løse konflikter i indvandrerfamilier. Hør her, hvordan hun løser konflikter: