To unge indlagt efter soloulykke

To 22-årige mænd kørte natten til søndag ind i et træ med voldsom kraft. Ifølge politiet var føreren af bilen påvirket af alkohol.

AmbulanceNat_0.jpg

En 22-årig mand fra Sunds hamrede i nat sin bil ind i et træ ud for Hjermvej 92 mellem Struer og Holstebro. Med i bilen var en anden 22-årig mand fra Struer, og uheldet var så voldsomt, at begge mænd nu er indlagt på skadestuen i Herning.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er ingen af de to mænd i livsfare, men den ene har fået omfattende kvæstelser. Poltiet fortæller også, at alkohol formentlig er årsagen til, at den 22-årige mand mistede herredømmet over bilen.