Unge indbrudstyve

To mænd anholdt efter villa-indbrud i Holstebro.

En årvågen nabo var torsdag formiddag medvirkende til, at politiet kunne anholde to unge mænd og sigte dem for et villa-indbrud i Holstebro.

Anmeldelsen fra Thorshammer kom klokken 10.45, da en beboer i området bemærkede to unge mænd, der var på vej ind til en villa. Politiet sendte en patrulje til stedet, og betjentene kunne kort tid efter anholde to mænd, der svarede til det signalement, som anmelderen havde givet.

De unge mænd på 18 og 19 år blev taget med på politigården - de er nu sigtede i sagen, men vil formentlig blive løsladt efter endt afhøring.