Unge i Lemvig blandt de bedste

Målsætningen er, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Her er unge i Lemvig Kommune blandt de allerbedste i Danmark.

Studenterhue.jpg

De unge i Lemvig er rigtig gode til at få en uddannelse. Over 87 procent af de 25-årige, som boede i Lemvig Kommune i 2000, har fået sig en ungdomsuddannelse i 2010.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge dknyt.

Blandt landets bedste

De 87 procent er markant bedre end landsgennemsnittet, hvor kun 77 procent af alle unge på 25 år i 2010 havde fået en ungdomsuddannelse.

Faktisk bliver Lemvig Kommune kun overgået af de nordsjællandske kommuner, Gentofte og Hørsholm.

Her har henholdsvis 89 og 88 procent af de 15-årige, som boede i kommunerne i 2000, i 2010 fået en ungdomsuddannelse.

Den politiske målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.