To unge i fængsel

To unge mænd blev i dag varetægtsfængslet i tre uger - sigtet for umotiveret gadevold i Holstebro.

eAST_eND001_type1.jpg

Tidligt i morges slog en 20 årig og en 22 årig mand fra Holstebro løs på flere tilfældigt forbipasserende, bl.a. ud for Tante Anna. En yngre mand blev skubbet og slået tre gange i hovedet med albuer. Da han lå ned, sparkede de to overfaldsmænd ham to gange.

Ud for Diskotek East End var de to også på spil. Her slog de løs på et par mænd, som de ikke kendte i forvejen.

Den 20-årige og den 22-årige risikerer nu fra 60 dages fængsel og derover.