Unge går til valg i Ikast-Brande

De unge i Ikast-Brande Kommune stemmer i dag til et ungdomsvalg. Deres stemmer tæller dog ikke med ved kommunalvalget i november.

Ikast-Brande Kommune har i dag kaldt de 16-17 årige til stemmeurnerne. I dag kan samtlige af kommunens 8., 9. og 10. klasses elever afgive deres stemme til et ungdomsvalg op til kommunalvalget. Eneste forskel fra det rigtige valg i novemeber er dog, at de unges stemmer ikke tæller med nogen steder.

Det er Ikast Avis, som står står for afholdelsen af valget, som foregår ved valgsteder i henholdsvis Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm. Alle unge har på forhånd modtaget et valgkort, som de skal medbringe på valgdagen. Resultatet af de unges valg bliver først offentliggjort i forbibndelse med det rigtige kommunalvalg den 17. november. I alt 30 kommuner har valgt at afholde et ungdomsvalg.

Hør reporter Peter Vesterlund fortælle om valget: