Unge fængslet for hjemmerøveri

Politiet sigter to mænd for at slå en 17-årig og tvinge ham til at hæve penge til dem.

Retten, Viborg, skilt.jpg

To mænd på 22 og 26 år fra Skive blev onsdag varetægtsfængslet for et hjemmerøveri mod en 17-årig skibonit.

Røveriet skete mandag aften, da de to mænd - ifølge sigtelsen - opsøgte den 17-årige i hans hjem og krævede penge af ham. Politiet oplyser, at den 17-årige blev slået af gerningsmændene, som også tvang ham med ned til en hæveautomat for at hæve penge.

Udbyttet ved røveriet blev 4600 kroner og en iPhone.

De to mænd nægter sig skyldige - alligevel besluttede dommeren at fængsle dem til den 30. juni.