Ungdomspartier arbejder sammen for god tone

Ungdomspartier arbejder sammen for god tone

Syv ungdomspartier fra alle kanter stifter fælles ungdomsforening

Mens de voksne politikere er godt i gang med skænderierne og slagsmålene som optakt til det kommende folketingsvalg, så er ungdomspartierne i Viborg gået sammen for at sikre en god debatkultur.

Det sker i form af Viborgs Ungdomspolitiske Samarbejde (VUPS), som består af Dansk Folkepartis Ungdom, Venstres Ungdom, Liberal Alliances Ungdom, Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Socialistisk Folkepartis Ungdom.

- Vi vil gerne vise, at vi sagtens kan hygge os sammen og have det hyggeligt, selvom vi er uenige om det meste, siger Michael Grove fra Konservativ Ungdom i Viborg.

Fredag holdt VUPS det første arrangement i Venstres Ungdoms lokaler i Viborg, da partierne holdt fælles fredagsbar. Planen er, at holde et arrangement hver måned.

- Det er en god måde for os at vise, at vi også kan meget andet en at snakke politik, siger Kenneth Møller Andersen fra Venstres Ungdom.