Ungdomsbolig fyldt med hash

Politiet fandt i går onsdag 300 gram hash hos en 18-årig mand fra Ringkøbing.

Hash.jpg

Det var i forbindelse med et uanmeldt besøg i en ungdomsbolig på Brogårdsvej i Ringkøbing, at politiet fandt 300 gram hash hos en kending.

Politiet har det sidste halve år haft større opmærksomhed med området på Brogårdsvej, da der har været uro og fester. I går onsdag tog politiet så ved et tilfælde på besøg hos den unge mand.

Men ikke nok med at politiet fandt de 300 gram hash. Den unge mand havde en 27-årig ven fra Holstebro på besøg. Da politiet ransagede vennens bil, fandt de 9 gram hash.

Den 18-årige blev sigtet for videresalg af narkotika.