Ungarer forsøgte at snyde sig til penge

To ungarske mænd på 34 og 35 år forsøgte ved 22-tiden mandag aften at snyde sig til penge i Nordeas pengeautomat på Bredgade i Herning.

Pengestak_500kr.jpg

Klokken 21.53 tirsdag aften forsøger to mænd på henholdsvis 34 og 35 år at fuppe sig til kontanter i Nordeas pengeautomat på Bredgade i Herning. Fupnummeret består i, at de to østeuropæere stikker et ukurant dankort i automaten, for at fuppe maskinen til at tro, der er en konto tilknyttet kortet.

- Det minder om det såkaldte skimming, men de to mænd får ikke noget ud af deres forehavende, fortæller vagtchef Carsten Henriksen.

Herning Politi var dog hurtigt på pletten og fik anholdt de to mænd, inden de fik penge ud af maskinen. Politiet har overgivet de to ungarske mænd til Østjyllands Politi i Aarhus, fordi de i forvejen efterforsker en lignende sag. Ungarerne forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.