Ung thybo skriver squashhistorie

Ung thybo skriver squashhistorie

Søndag skrev det 19-årige squashtalent Mathilde Lauridsen historie ved at vinde Nordic Junior Open i Malmø.

Mathilde Lauridsen er den anden danske pige nogensinde, der vinder en U19-række ved en Super Series-turnering, og hun er kun den tredje squashspiller i danmarkshistorien.

Mathilde Lauridsen slog Elin Harlow fra Wales i finalen med 3-1 i sæt. Thyboen kom bedst fra start, og tog første sæt 11-4. Kampen vendte i andet sæt, hvor waliseren tog sættet 11-3. Mathilde Lauridsen vandt herefter to meget tætte sæt med cifrene 11-9 og 12-10.

- Jeg er rigtig glad for at vinde NJO! Jeg har haft en god turnering, med marginalerne på mine side og spillet godt. Alle kampene gennem hele turnering har været hårde og lange, men jeg er glad for at jeg har trukket mig sejrsrigt ud af dem alle! Denne tunering er blandt mine sidste internationale turneringer som junior, og jeg er glad for at kunne ende dem godt, siger det unge stortalent til Squash Online.

De seneste to år har Mathilde Lauridsen være en fast bestanddel af det danske senior landshold. Her har hun også gjort sig bemærket - senest med en vigtig sejr mod Belgien, hvor hun var med til at sikre Danmark en plads i semifinalen ved ETC2015 i Herning.

Gennem de flotte resultater har den unge Thybo sikret sig et medlemskab på PSA, der tildeles de bedst placerede spillere på den europæiske rangliste. Mathilde er lige nu placeret som nummer seks på den europæiske GU19 rangliste.

Se indslag med Mathilde Lauridsen fra EM for hold i Herning i maj: