Ung morsingbo nomineret som årets unge landmand

Sidste år siden købte 26-årige Tobias Dahl Andersen sit eget landbrug. Blot et år efter er han nu nomineret som årets unge landmand.

2:14
26-årige Tobias Dahl Andersen er efter blot et år som selvstændig nomineret til prisen "Årets Unge Landmand".

Der er gang i træskoene hos 26-årige Tobias Dahl Andersen fra Mors. I juli sidste år slog han til og købte et konkursramt landbrug. Nu er han kun et år efter nomineret til prisen som årets unge landmand.

- Det er da et skulderklap, og det er det da fedt, når branchen gerne vil give et klap på vejen, siger Tobias Dahl Andersen.

I dag driver han sit landbrug med knap 700 grise, 100 hektar jord og 4 ansatte, og den unge mand har overrasket og leveret flere grise, end han havde budgetteret med. Og så gør det ikke noget, at han har gæld.

- Man skal selvfølgelig kunne sove om natten. Det har ikke været et problem indtil videre, og så længe den gæld, vi har, kan generere et overskud på bundlinjen, så har jeg intet problem med det, siger han.

En af Tobias' ansatte er hans kommende kone, og det er hende, der har indstillet ham til prisen.

- Jeg synes, at han er så dygtig til det, han laver. Han er så ung, og jeg er så imponeret over, at han i så ung en alder kan tage så stort et ansvar, siger

Tobias Dahl Andersen er nomineret sammen med fire andre unge landmænd, og præmien for at vinde prisen som Årets Unge Landmand er 30.000 kroner til en studietur.