Ung mand sparket i hovedet

En 23-årig mand fra Holstebro blev i nat ved 01.20-tiden overfaldet af to mænd, mens han gik langs landevejen

PolitiErmeHerning_0.jpg

To endnu ukendte gerningsmænd overfaldt i nat en ung mand fra Holstebro. Den 23-årige mand var klokken 01.18 på vej hjem ad Vilhelmsborgvej mod Krunderup, da en bil holdt ind til siden.

To mænd trådte ud af bilen, og væltede den 23-årige omkuld.

 - Efter de har væltet ham omkuld sparker og slår de to gerningsmænd ham flere gange,  fortæller Jørgen Christensen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Offeret havde forladt en fest i Holstebro og var begyndt at gå ud ad landevejen i beruset tilstand. Flere vidner har fortalt, at manden flere gange trådte ud på vejbanen for at stoppe bilerne. I følge politiet kan det have provokeret gerningsmændene.