Ung mand smed med brosten

Ung mand smed med brosten

Tidligt i morgen begik en mand groft hærværk i Holstebro.

Han smed en brosten mod en af de store facaderuder i guldsmeden og brilleforretningen Ulsted. Vidner prajede en af politiets hundepatruljer, der var i byen, og de løb efter hærværksmanden. Det viste sig at være en 20-årig mand fra Give, der nu bliver sigtet efter den grove hærværksparagraf. Ruderne er nemlig af panserglas og har en værdi på mellem 30 og 50.000 kroner.