Ung mand lå og sov – pludselig var der ild i lejligheden

Ingen er kommet noget til i forbindelse med branden, oplyser politiet.

0:32
Flammerne havde godt fat i ungdomsboligen lørdag morgen.
Foto: Privatoptagelse

En ung mand fik sig en ubehagelig oplevelse, da en brand brød ud i hans lejlighed på Brogårdsvej i Ringkøbing tidligt lørdag morgen. 

Manden lå og sov, men han kom hurtigt ud og fik slået alarm. Det er tilsyneladende en teknisk fejl på et køleskab, som har forårsaget branden, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er i hvert fald det, de foreløbige meldinger går på, men det hele skal selvfølgelig undersøges nærmere, siger vagtchef Carsten Henriksen.

- Hverken manden eller andre er kommet noget til i forbindelse med branden. 

Kraftige flammer 

Der blev slået alarm klokken 6.44, og politiet fortæller, at flammerne havde godt fat i mandens lejlighed.

- Branden har været kraftig, for ilden gik igennem taget. Men brandvæsen fik hurtigt kontrol over situationen, lyder det fra Carsten Henriksen.  

Brandvæsnet har i de tidlige morgentimer undersøgt de omkringliggende ungdomsboliger på adressen for at sikre sig, at ilden ikke har bredt sig yderligere. Ingen af de andre lejligheder har dog taget skade.

0:43
Ingen er kommet noget til i forbindelse med branden, oplyser politiet.