Ung kvinde fængslet for grov vold

En 20-årig kvinde fra Holstebro er blevet varetægtsfængslet i tre uger, efter at hun søndag morgen begik grov vold mod en 22-årig kvinde

091211_Politibil_0.jpg

Overfaldet fandt sted søndag morgen omkring klokken 9.45 i en lejlighed på Hunsballevej i Holstebro.

Den 20-årige kvinde tog kvælertag på den 22-årige, nikkede hende en skalle og slog hende i ansigtet med en knytnæve.

Varetægtsfængslet i tre uge

Den formodede gerningskvinde blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holstebro. Hun blev varetægtsfænglset i tre uger, blandt andet fordi hun tidligere dømt for vold.

Kvinden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245, der omhandler grov vold.

- Når man begynder at tage kvælertag, kan det hurtig udvikle sig til en situation, der bliver livstruende. Det er meget groft, fortæller Henrik Glintborg, politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro.

Både offeret og den anholdte er efter slagsmålet blevet undersøgt af læger, men ingen af dem er kommet alvorligt til skade.