Ung iraker amok

En 17-årig ung iraker truede personalet med 20 cm lang køkkenkniv og ville tage en pige som gidsel på institution i Kjellerup natten til mandag.

Politiet måtte bruge pepperspray mod en ung iraker, da han blev anholdt lidt i tre natten til mandag. Inden da havde den unge mand røvet 2694 kroner ved at true personalet på instutionen Oustruplund med en 20 cm. lang køkkenkniv og en jernstang.

Den 17-årige iraker, der selv bor på institutionen, flygtede efter røveriet op på førstesalen, hvor han barrikaderede sig og truede med at tage en pige, der også bor på institutionen, som gidsel.  

Da politiet nåede frem fortsatte den unge iraker sine trusler. Denne gang mod politiet, fortæller kriminalassistent Ejvind Svejstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi i Silkeborg.

Politiet måtte bruge pepperspray mod den 17-årige iraker for at få ham pacificeret og anholdt. Han sidder nu fængslet i Holstebro og vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør senere.

Den 17-årige iraker boede tidligere i Brabrand. Han er kendt af politiet for flere forhold og har tidligere afsonet en dom i fængslet. 

Oustruplund er en socialpædagoisk behandlingsinstitution for blandt andet unge kriminelle. Læs mere om Oustruplund her.