Underskud i Mors-Thy

Bestyrelsen betegner regnskabet som meget utilfredsstillende.

Mors_AaB.jpg

På banen har de fået en god start på sæsonen - men det kniber gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen.

Mors-Thy Håndbold slutter sig nu til rækken af danske håndboldklubber med store underskud. Håndboldklubben har netop præsenteret et regnskab med et underskud på 559.000 kroner efter afskrivninger.

Underskuddet betyder, at klubbens egenkapital nu er nede på 836.000 kroner, og bestyrelsen betegner resultatet som meget utilfredsstillende.

Regnskabet viser, at omsætningen er steget fra 6,5 til 7,5 millioner kroner.