Ulykkesbilist forsvundet

Politiet i Silkeborg leder stadig efter ejeren af den bil, der i aftes var skyld i et trafikuheld i Thorning.

090114_Ulykke_Bin_Clip.02.jpg

Fire personer kom til skade efter en ulykke i aftes på hovedvej A13 ved Thorning. En bilist var på vej ned på hovedvejen, da han opdagede, at han var kørt ned af opkørslen. Da han bakkede tilbage blev han påkørt af to andre biler. Føreren efterlod bilen og stak af.

Ejeren af bilen er bosiddende i Hernings politikreds. Derfor er lokalpolitiet i Herning blevet bedt om at kontakte ejeren, men denne har indtil nu ikke været at finde. Politiet vil gerne undersøge om det var ejeren, der førte bilen, da uheldet skete i aftes.