Ulykker med landbrugskøretøjer skal sænkes

Traktorførere og bilister skal lære at forstå hinanden bedre. En ny kampagne skal nedsætte antallet af ulykker med langsomme køretøjer i Midt - og Vestjylland. (Arkivfoto)

traktortrafik_0.jpg

Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. På fire år har 35 personer mistet livet i ulykker, hvor landbrugsmaskiner er indblandet.

Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet gået sammen om en trafikkampagne, der lanceres i dag den 26. marts.

Kampagnens omdrejningspunkt en animationsfilm, der kærligt og ærligt sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre.

- Vi er i landbrugssektoren bevidste om, at vi fylder meget på vejene, og at vi skal gøre vores for at nedbringe antallet af ulykker. Vi begyndte derfor at arbejde på en trafiksikkerhedskampagne. Da vi samtidig blev inviteret til et møde af Midt- og Vestjyllands Politi for at sætte fokus på trafiksikkerheden med langsomtgående køretøjer var det oplagt at arbejde sammen, fortæller Mogens Kjeldal Danske Maskinstationer & Entreprenører, der er tovholder for Færdselsgruppen, der står bag kampagnen.

Gruppen består af medlemmer fra forskellige organisationer med tilknytning til landbruget.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi konstaterer man, at der hvert år er for mange ulykker med landbrugskøretøjer på regionens mange landeveje.

- Det er en stor udfordring for os, og vi vil gerne gå gerne nye veje for at finde løsninger, der skaber tryghed på vejene for både føreren af de langsomtgående køretøjer og bilisterne, fortæller leder af færdselsafdelingen, Henrik Glintborg.

Færdselsgruppen består af: Danske Maskinstationer & Entreprenører, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, SEGES og Landbrug & Fødevarer. Kampagnen er støttet af Østifterne.

Se kampagnefilmen i videon.

 

 

I den anden video kan du se vores indslag om de tunge kørertøjer:

 

2:28