Ulykke ved Stagstrup

Tre personer kom lettere til skade ved en ulykke på Hovedvej 11.

Ambulance_ud_af_garage.jpg

Omkring klokken elleve i formiddag kørte to biler ind i hinanden ved Oddesundvej ved Stagstrup i Thy.

Der var tre personer involveret i ulykken, men ingen af dem kom livstruende til skade, siger Midt- og Vestjyllands Politi.

Redningskøretøjer og ambulancer blev sendt til ulykkesstedet og en af de tre personer blev kørt til tjek på sygehuset.

Hovedvejen var i et par timer spærret af og trafikken blev dirigeret ad andre veje, mens redningsarbejdet stod på.