Ulven yngler i Danmark om ti år

Nationalt center for Miljø og Energi har udpeget ti steder, hvor ulven sandsynligvis vil yngle om senest ti år.

ulveyngel.jpg

Allerede inden for det kommende årti kan Danmark have en bestand af ulve, der er vandret fra Tyskland op gennem Jylland. Og der er mindst ti områder, alle i Jylland, hvor der er plads til at ulven kan yngle.

- Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til et par hundrede kilometer i løbet af få døgn. Derfor kan vi forvente, at flere strejfere dukker op i Jylland i de kommende år. Overfører vi ulvenes spredningsmønster i Tyskland til danske forhold, så må vi forvente yngleforekomster om senset ti år, siger seniorforsker Aksel Bo Madsen, Nationalt Center for Miljø og Energi.

Plads til ulven her i landsdelen

Forskerne vurderer, at der er plads til omkring 100 ulve i Danmark. Og det er de her ti steder, der er plads til ulven, vurdere DCE.

  • Kallesmærsk Hede/Oksby/Vejers/Bordrup/Ål/Vrøgum Klitplantager
  • Ulfborg/Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede
  • Kronhede og Klosterhede Plantage
  • Stenbjerg/Hvidbjerg/Lodbjerg Klitplantager
  • Hanstholm Vildtreservat/Tved/Vilsbøl/Nystrup/Tvorup Klitplantager
  • Vester Torup/Lild/Hjardemål/Østerild Klitplantage
  • Rold skov/Siem Skov/Lille Vildmose/Tofte Skov/Høstemark Skov
  • Estvadgård Plantage/Hjelm og Hjerl Hede
  • Løvenholm/Fjeld Skov og Fuglsø Mose
  • Gludsted/St. Hjøllund/Skærbæk Plantage

    Læs hele rapporten her.

  •