Ulven udsætter motorvejen

APRILSNAR: Nye miljøundersøgelser, på grund af ulvens indtog i Midt- og Vestjylland betyder, at motorvejen mellem Holstebro og Herning bliver udsat.

Faunapassage.jpg

APRILSNAR 2013

Det nye dyr i vores natur betyder, at en helt ny VVM-redegørelse skal gennemføres inden det første spadestik til Holstebromotorvejen kan tages. Regeringen har besluttet, at det skal undersøges, hvor mange faunapassager ulven har brug for på tværs af motorvejens forløb fra Herning til Holstebro.

Flere  politikere i oppositionen ryster på hovedet over beslutningen. Blandt andre Venstres medlem af Transportudvalget, Thomas Danielsen, der nu vil kalde ministeren i samråd omkring sagen.

Naturforkæmpere holder dog på ulvens ret til at kunne passere motorvejen.

- Faunapassager er ligeså naturlig en del af en motorvej som et nødspor, siger naturvejleder Jan Kjærgaard.

Man anslår, at det kan forsinke byggeriet af motorvejen i op til to år, at der skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse.

3:07
Netop som pengene er bevilget til en motorvej, så betyder ulven at der skal flere miljøundersøgelser til