Ulve-minister: Jeg ville også ændre adfærd

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen forstår godt, at beboere i ulveområder er mere forsigtige.

Jakob Ellemann-Jensen mener, at det bør være lettere at regulere problemulve.

Fakta om ulve-undersøgelsen

Undersøgelsen er sendt ud til borgerforeningerne i ’ulveland’: Vind, Ørnhøj, Idom-Råsted og Ulfborg. Borgerforeningerne har delt TV MIDTVESTs spørgeskema på byernes facebook-grupper.
 
Undersøgelsen bygger på svar fra 341 borgere, som har gennemført undersøgelsen og opgivet navn og adresse. Vi har sorteret de 137 respondenter fra, som ikke har opgivet navn og adresse.
 
Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ. Men den er lavet indenfor det lille geografiske område, hvor der er flest ulve.

Over halvdelen af beboerne i ’ulveland’ har ændret adfærd. Det viser en undersøgelse, som TV Midtvest har lavet. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen forstår godt beboerne. 

- Jeg kan forsikre, at det ville jeg også gøre. Så jeg har stor forståelse for, at folk bliver ængstelige, siger Jakob Elleman-Jensen.

I undersøgelsen svarer 54 procent af de adspurgte, at de har ændret adfærd.

Og selvom Jakob Ellemann-Jensen forstår, at man ”tænker sig om en ekstra gang, inden man lukker hunden ud”, er han ikke for et ulvefrit Danmark.

- Virkeligheden er den, at ulven er kommet til DK, så vi skal finde ud af, hvordan vi omgås hinanden på en fornuftig måde, siger han.

Se Jakob Ellemann-Jensen reagere på undersøgelsen her:

00:24 Luk video

Ulven skal kunne reguleres

Der er endnu ikke en klar definition af, hvad en problemulv er, men Jakob Elleman-Jensen beskriver det som en ulv, der mangler den instinktive skyhed overfor mennesker eller som gentagne gange angriber dyr, selvom de er hegnet inde.

00:24

Ministeren uddyber, hvad der skal gøres ved problemulve

Luk video

Ulven er fredet i Danmark, men ministeren mener, at der bør ændres i lovgivningen.

- De ulve, som bliver problemulve, skal vi kunne regulere og skyde, siger han.

Det er Miljøstyrelsen, der skal definere, hvad en problemulv er, og hvis det kommer så vidt, er det også dem, der skal give tilladelse til at skyde en problemulv.

I aften kl. 20:00 sender TV Midtvest live fra en stor ulvedebat, hvor beboerne i ulveland skal debattere. 

Læs også Ulven får borgere til at ændre adfærd: - Min datter må ikke gå alene