Ulv i Hee kan være en bil

Onsdag blev et kadaver af en råbuk fundet ved Hee. Det kunne se ud som om, den var offer for en ulv. Men bukken kan også være påkørt af en bil og spist af ræve.

HeeUlv.jpg

Et ægtepar har henvendt sig til TV MIDTVEST, med en ny mulig forklaring på det kadaver af en råbuk der blev fundet ved Hee onsdag eftermiddag.

Onsdag aften fortalte TV MIDTVEST om kadaveret, der blev fundet af en kvinde ved hover Å. En lokal jæger mente, at der kunne være tale om et offer for en ulv, fordi skaderne på kadaverets ribben var for store for en ræv eller en hund.

Voldsom påkørsel

Men nu har en seer henvendt sig til TV MIDTVEST og fortalt, at hans hustru påkørte en råbuk netop ved findestedet af kadaveret.

- Sammenstødet var ret voldsomt med en del skader på bilen, så de knækkede ribben kan let skyldes sammenstødet. Hvis dyret er fundet et stykke derfra, kan en ræv/hund let have flyttet det væk fra vejen. Det har vi set ofte, med dødfødte kalve. (Vi har kvæglandbrug), skriver seeren til TV MIDT VEST.

Se her den lokale jæger Jørgen Refstrups vurdering af kadaveret

0:10