Ulv fotograferet ved Silkeborg

Et vildtkamera har taget et meget klart billede af en ulv i en skov ved Silkeborg

ulvsilkeborg.jpg

Billedet blev taget den 4. december af et vildtkamera i en skov ved Silkeborg. Det fortæller jæger Anders Vinther Hansen på sin blog. Det er Anders Vinther Hansens ven, der har sat kameraet op, og han vil ikke fortælle, præcis hvor kameraet er placeret. Han er bange for, at andre jægere vil skyde ulven.

Ekspert bekræfter

Ekstra Bladet har fået ulveekspert og seniorforsker på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Thomas Secher Jensen, til at vurdere billederne, og han bekræfter, at det højst sandsynligt er en ulv.

- Det ligner meget en ulv. Den er langbenet, en lang hale og korte øre, så det lugter meget af en ulv. Lokaliteten er absolut også realistisk, så jeg vil gerne blåstemple, at der er tale om en ulv, siger Thomas Secher Jensen til Ekstra Bladet.

Hel serie af billeder

Faktisk har vildtkameraet taget en hel serie af billeder. Serien viser først en flok hjorte på stedet, og tre minutter senere dukker ulven op. Ser hele serien HER på Anders Vinther Hansens blog.