Ultralet fly styrtet ned: Det er meget alvorligt

Et ultralet fly er omkring 13.15 styrtet ned ved Sønder Vorupør. Det lyder til at være alvorligt og piloten var ombord, forklarer Henrik Nielsen, der er vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Et ultralet fly er styrtet ned i nærheden af Bredkærvej ved Sønder Vorupør. Flyet brød i brand, da det ramte jorden.

- Det lyder til at være meget alvorligt, og piloten var ombord, siger Henrik Nielsen, der er vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

TV Midtvest har et reporterhold på vej til stedet, og vi følger udviklingen tæt her på tvmidtvest.dk