Ulrik Wilbek indkalder TTH-fløj

Team Tvis Holstebros fløj Patrick Wiesmach får chancen for at spille sig ind i Ulrik Wilbeks EM-trup.

06012013_Patrick_Wiesmach.jpg

Et stort antal skader er nu årsag til, at Team Tvis Holstebros højre-fløj Patrick Wiesmach nu får mulighed for at spille sig ind i truppen forud for den kommende EM-turnering i Danmark.

I hvert fald har landtræner Ulrik Wilbek indkaldt ham forud for den sidste kamp opvarmningsturneringen Golden League, som bliver spillet i Frankrig lige nu.

Både Hans Lindberg og Lasse Svan døjer med småskader, og derfor bliver de sparet i kampen mod Qatar.

Her skal højre-fløjen så gøre, hvad han kan for at imponere landstræneren.

Patrick Wiesmach har spillet otte landkampe og scoret 16 mål.

Kampen mod Qatar spilles tirsdag aften i Le Mans.