Ulovlige våben fundet i Bjerringbro

Politiet har blandt andet konfiskeret sprængstoffer og pistoler

viborgpolitiExt.jpg

En 42-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Han blev anholdt i går, efter politiet havde fået et anonymt tip op, at han var i besiddelse af flere ulovlige våben.

- Da vi kom til adressen fandt vi en del sprængstof, et oversavet jagtgevær og flere pistoler med tilhørende ammunition, fortæller vicepolitiinspektør John Steffensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har ikke haft den 42-årige mand i søgelyset for kriminalitet, før man modtog tippet i går eftermiddags.