Ulovlige ruser i å ved Humlum

Fiskerikontrollen fandt ulovlige ruser, der spærrede hele vandløbet i en å ved Humlum.

060913_ruser_0.jpg

Det er højsæson for ålefiskeri i åerne, det har fået ukendte gerningsmænd til at sætte ulovlige ruser ud i en å ved Humlum vest for Struer. Ruserne har fanget alt levende, der strømmede igennem åen. Det overskrider en række af de regler, der er for at sætte ruser ud i vandløb.

Døde fisk, ål og en fredet odder-unge er blandt det, som de ulovlig ruser fangede. Normalt skal ruser være mærket, så man kan finde tilbage til fiskerne, men det er de her ikke, derfor er det umuligt at finde de skyldige.

Fiskerikontrollen er dagligt ude at fjerne de ulovlige ruser i hele landet.