Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor de to mænd kommer fra, men Skive Folkeblad erfarer, at de to mænd muligvis kommer fra Stoholm-kanten, hvor politiet og SKAT i sidste uge havde ransagning.
- Jeg kan sige, at det er en sag, vi er gået ind i på foranledning af SKAT på baggrund af nogle stikprøver, de foretog i begyndelsen af året. Efterforskningen pågår stadig, men vi taler om salg af skrot for et større millionbeløb. Hvor stor momsunddragelsen har været i forbindelse med salget, kan jeg ikke oplyse. Jeg kan bekræfte, at der er sket ransagninger i forbindelse med efterforskningen, siger politikommissær Jim Hansen fra Central Efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politi til Skive Folkeblad.